Menu Luk
Asparagus gijnlim asparges

Asparges `Gijnlim´

Denne grønne asparges sælges som barrodsplante om foråret.
Den kan høstes i april.
Der er 6 stk. i hver bundt.

Grønne og hvide asparges

Du kan både høste grønne og hvide asparges med denne sort.
Hvide asparges skal dog “hyppes”, dvs. altid være dækket af jord.

asparagus Èrasmus´ asparges

Asparges `Erasmus´

Erasmus har flotte purpurfarvede aspargesskud, som kan høstes i april.
Den står i potte og kan købes hele året.
Vi sælger dem i bakker med 6 stk.

Hanplanter

Alle planter er hanplanter. Dvs. at alle planter er lige produktive, fordi du ikke behøver at fjerne hunplanter, der er mindre produktive fordi de danner frø.


asparges planter

Sådan planter og gøder du asparges

Asparges trives bedst på en letgødet sandmuldet jord. Det er vigtigt, at du behandler jorden, så den er løs i 40-50 cm dybde. Plantetiden er marts-maj. Plantehullet skal være så stort, at rødderne kan bredes ud i hullet, og plantedybden skal være 10 cm.
Rækkeafstanden skal være 60 cm, mens afstanden mellem planterne er nok med 25 – 30 cm. Planten er meget dekorativ i haven. Lad toppen stå om vinteren og klip den først af i februar.
Vil du dyrke hvide asparges, skal du hyppe en sandet jordvold omkring planterækken midt i april.
Gødning
Gød dem i marts og juli og vand dem i tørre perioder det første år. Derefter er vanding normalt ikke nødvendigt, da planterne danner et meget dybt rodnet.

høst grønne asparges

Sådan høster du asparges

De første 1-2 år efter udplantning bør planterne have lov til at gro for at etablere et kraftig rodnet.

Det er vigtigt, at du kun skærer i 14 dage det første år, så planten ikke udsultes. Derefter kan du høste indtil Skt. Hans i 10-15 år.
Skær dem direkte ved jordoverfladen, når de er ca. 20 cm lang.

Hvide asparges
Hvide asparges høstes ved at skære ned i jorden, når skuddet viser sig i overfladen

høst hvide asparges